Tre skud affyret mod bil i Greve

Der blev torsdag aften affyret tre skud mod bil i Askerød-bebyggelsen i Greve. Ingen blev ramt af skuddene

Umiddelbart efter at en ung mand satte sig ind i sin bil i Askerød-bebyggelsen i Greve, blev der affyret tre skud mod bilen.

Skuddene ramte tæt på føreren, som dog ikke blev ramt. Det oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde.

Umiddelbart efter skudepisoden så vidner to mænd forlade gerningsstedet på en knallert, men det er uklart, om det var dem, der affyrede skuddene.

Politiet ved ikke, om skudepisoden er et led i bandekonflikten, men oplyser, at den mand, der blev beskudt, har relationer til bandemiljøet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere