Banderelateret skyderi i Askerød

Tre til fire skud er affyret mod en bil. Ingen personer er ramt af skuddene

Der er netop blevet affyret skud mod en bil i Askerød ved Greve. Det bekræfter Midt og Vestsjællands Politi.

En mand, der af politiet er kendt for bandekriminalitet, satte sig ind i sin bil, der holdt parkeret på parkeringspladsen ved boligområdet Klyngen, da en ukendt gerningsmand affyrede tre til fire skud mod personen. Manden blev ikke såret, men skuddene efterlod tydelige mærker i bilen.

- Skuddene er affyret mod en person, vi kender for bandekriminalitet, så vi anser skyderiet for at være banderelateret, siger Martin Hockerup fra Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk

Gerningsmanden er stadig ukendt.

Personen, der blev sigtet efter, så ikke selv gerningsmanden, men vidner har set to mænd flygte fra stedet på en knallert kort efter skyderiet.

ekstrabladet.dk følger sagen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere