Obama i chok over massakre

USA’s præsident kalder massakren på militærbasen Fort Hood i Texas for 'en afskyelig voldshandling'

Obama udtrykker forfærdelse over massakren på Fort Hood i Texas. (Foto: AP)
Obama udtrykker forfærdelse over massakren på Fort Hood i Texas. (Foto: AP)

USA’s præsident Barack Obama kalder en massakre på militærbasen Fort Hood i Texas for 'en afskyelig voldshandling'.

12 personer blev dræbt og 31 andre blev sårede, da tre soldater iført uniform og bevæbnede med automatrifler åbnede ild på basen.

- Det er forfærdeligt, at vores soldater bliver beskudt på en base på amerikansk jord, sagde en rystet Obama på et pressemøde.

To af gerningsmændene blev anholdt, mens den tredje blev dræbt i en ildkamp, oplyser en talsmand for Fort Hood til amerikanske medier.

De øvrige dræbte og sårede er ikke identificerede. Det vides endnu ikke, om der er tale om soldater eller civile, som arbejder på militærbasen, der er den største i USA.

Efterlyser blod
Skudepisoden satte de lokale hospitaler under pres og militæret uddelte løbesedler for at få frivillige til at donere blod til operationsstuerne.

Motivet til massakren er endnu ukendt. Det amerikanske forbundspoliti, FBI, har sendt et hold agenter til basen for at hjælpe med efterforskningen, oplyser en talsmand for FBI i San Antonio.

Fort Hood ligger ved byen Killeen nord for Austin og er hjem for knap 5000 officerer og 45.000 soldater i aktiv tjeneste. Desuden er knap 9000 civile ansat på basen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere