Nonne fundet dræbt efter halloween

FBI undersøger en sag om en nonne, der på halloween nat blev brutalt myrdet i staten New Mexico

Huset i New Mexico, hvor liget af den dræbte nonne blev fundet. (Foto: AP)
Huset i New Mexico, hvor liget af den dræbte nonne blev fundet. (Foto: AP)

Natten efter halloween blev en nonne fundet myrdet i USA.

Liget af søster Marguerite Bartz blev fundet på St. Berard Mission-kirkens grund i en lille by på grænsen mellem delstaterne New Mexico og Arizona. Obduktionen viste, at hun døde en voldsom død.

- Hun arbejdede meget med at rådgive folk med store problemer. Det er svært for nogen at begribe omfanget af hendes arbejde, siger Marguerite Bartzs sambo, søster Magdalena, der selv var i New Jersey i den anden ende af landet, da mordet fandt sted.

ifølge nyhedsbureauet AP arbejdede den dræbte nonne med at give navajo-indianerne bedre vilkår og selvtillid.

FBI er gået ind i undersøgelsen af mordet på søster Marguerite Bartz, men en talsmand for det føderale politi siger, at man ikke venter en hurtig anholdelse i sagen.

Der er foreløbig hverken tegn på en seksuel forbrydelse eller på, at Marguerite Bartz blev dræbt, fordi hun var nonne, oplyser FBI.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere