Spansk politi: Vi har anholdt John

ekstrabladet.dk har talt med det lokale politi i Zaragoza, der har anholdt den mordmistænkte John Knudsen

Spansk politi bekræfter, at de har anholdt den mistænkte dansker.
Spansk politi bekræfter, at de har anholdt den mistænkte dansker.

Kirsten Bay Andersens formodede morder John Knudsen blev onsdag aften anholdt i Zaragoza i Spanien, efter at have været på flugt i ugevis. ekstrabladet.dk har talt med det lokale politi.

- Jeg kan sige, at vi har anholdt den person, som har været eftersøgt i dansk politi, siger den presseansvarlige fra politiet i Zaragoza.

Men flere detaljer vil han ikke ud med.

- Jeg kan ikke sige noget om, hvor vi har anholdt ham, eller om han var alene under anholdelsen. Dér må jeg henvise til dansk politi, siger pressetalsmanden, der tydeligvis har fået mundkurv på.

Og svaret på hvor John befinder sig nu, vil han heller ikke ud med.

- Han kan være i arresten i Madrid, siger han.

- I Madrid? Er han ikke anholdt i Zaragoza?

- Jo, men jeg siger bare, at jeg ikke kan sige, hvor han er. Han kan være her. Han kan være i Madrid. Du må spørge dansk politi, siger pressetalsmanden, inden han hastigt smækker røret på.

Fænglset in absentia
Han forsvandt mandag den 28. september og efterlod sine to sønner alene tilbage i lejligheden i Gravene i Haderslev.

Politiet mistænker ham for at have kvalt den 52-årige Kirsten Bay Andersen tidligt om morgenen den 26. september og efterfølgende dumpet liget i Haderslev Fjord.

Den 1. oktober beslaglagde politiet John Knudsens båd, da drabet muligvis er sket om bord på båden.

John Knudsen er allerede blevet fængslet in absentia i sagen.

Kirsten Bay Andersen blev først fundet bundet til en blyklods i Haderslev Fjord den 6. oktober.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere