Heltehund: Rico redder treårig dreng

Politihunden Rico fra Østjyllands Politi, fandt i dag en treårig dreng, der var blevet væk i kulden Hadsten Skov

Østjyllands Politi har desværre intet billede af heltehunden Rico, så vi må nøjes med dette arkivbillede af en anden politihund. (Foto: Johnny Frederiksen)
Østjyllands Politi har desværre intet billede af heltehunden Rico, så vi må nøjes med dette arkivbillede af en anden politihund. (Foto: Johnny Frederiksen)

Alarmberedskabet var på det højeste hos Østjyllands Politi i dag, da det blev indrapporteret, at en treårig dreng var meldt savnet.

Kl. 12.03 fik politiet besked om, at drengen havde været forsvundet i Hadsten Skov i en time i den isnende kulde.

Han havde været på tur med Skovbørnehaven, da han blev væk fra pædagogerne, oplyser Østjyllands Politi.

- Hundeførerne ved Østjyllands Politi blev straks sendt til stedet, og de fik hurtigt assistance fra kolleger, således der i alt blev sat 11 hundeførere på eftersøgningsopgaven, der blev udført i nært samarbejde med lokalpolitiet. Flyvertaktisk kommando blev kontaktet, og de gjorde klar til at gå i luften, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Lå uden jakke i skovbunden
Efter en time og fyrre minutter intens eftersøgning af den lille dreng, gjorde den treårige schäferhund Rico sig til dagens - hvis ikke månedens - helt, da han opsnusede drengen.

- Drengen lå uden jakke i en fordybning i skovbunden, og hans glæde var STOR, da han blev fundet af Rico, og drengen blev straks iklædt politimandens varme patruljejakke, hvorefter han blev båret op til patruljevognen, og via personalet fra skovbørnehaven kørt til skadestuen, idet han var noget afkølet, oplyser politiet.

Helikopteren blev derefter aflyst.

Østjyllands Politi forsikrer ekstrabladet.dk om, at Rico vil blive fejret efter alle kunstens regler.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere