Røveri mod spillecafé i Korsør

En ung mand begik onsdag aften et røveri mod en spillecafé i Korsør. Samme gerningsmand forsøgte umiddelbart før at røve et ældre ægtepar på Nygade

"Pas på, jeg slår dig ihjel", lød det truende fra en 20-22 årig røver, før han med en pistol truede ejeren af en spillecafé i HavneArkaden i Korsør til at udlevere en taske, der indeholdt dagens omsætning. Det oplyser vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i Næstved.

Men røveren mente åbenbart ikke, at det var tilstrækkeligt med pengene i tasken, for han truede sig også til en del mønter fra caféens spilleautomater, før han løb fra stedet.

Umiddelbart før røveriet i spillecaféen truede den samme mand et ældre ægtepar, der gik på Nygade. Røveren forsøgte at vælte manden, der gik med rollator, men tog flugten, da der kom andre fodgængere i gaden.

Røveren, der var maskeret med en sort maske med huller ved øjnene, talte dansk. Han er 170 cm høj og var blandt andet iført en sort jakke.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere