Flugtbilist-offer død af sine kvæstelser

Lægerne måtte opgive at redde 24-årig kvindelig Sosu-assistent i nat

Den 24-årige kvindelige Sosu-assistent, som i går morges blev påkørt af en flugtbilist i Odense, er afgået ved døden.

- Hun døde i nat af sine kvæstelser. fortæller vagthavdende ved Fyns Politi Hans Frederiksen til ekstrabladet.dk her til morgen.

Kvinden blev kørt ned på Åsumvej i Odense kl. 09.25, da hun stod på en helle midt på vejen ud for nummer 51 - på vej rundt til ældre mennesker for at passe sit job.

Bilisten - en 21-årig mand fra Vollsmose - kørte alt for stærkt og mistede herredømmet over bilen. Efter påkørslen stak han af til fods, men i går eftermiddag meldte han sig selv til politiet.

- Vi regner med, at han bliver fremstillet i grundlovsforhør i dag, sigtet for uagtsomt manddrab, siger Hans Frederiksen.

Den 21-årige er kendt af politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere