Bandekrigens yngste offer begraves

Familie og venner tager i dag afsked med Samir - der blev skudt ned i en park på Frederiksberg - og er bandekrigens foreløbigt yngste offer

Den 18-årige Samir blev skudt i hovedet med et haglgevær i Lindevangsparken og overlevede ikke. (Foto: Kenneth Meyer)
Den 18-årige Samir blev skudt i hovedet med et haglgevær i Lindevangsparken og overlevede ikke. (Foto: Kenneth Meyer)

For præcis 18 dage siden blev han skudt ned med et haglgevær i hovedet i den lyssky Lindevangsparken på Frederiksberg. I dag tager familie og venner afsked med den kun18-årige Samir - bandekrigens foreløbigt yngste offer - når han bliver begravet fra Frederiksberg Slotskirke.

Samir, der har udenlandske rødder, havde forud for skudepisoden aftalt at skulle spise pizza og gå på netcafé med en kammerat, da han ved 20-tiden af endnu ukendte gerningsmænd blev pløkket ned i parken, der efter mørkets frembrud mest af alt er kendt for at markedsplads for hashtrængende eksistenser.

Det var vennen, der fandt Samir liggende livløs på jorden i parken. Den 18-årige Samir overlevede i første omgang haglskuddene i hovedet men afgik ved døden nogle dage senere.

Skudepisoden er efterfølgende blevet relateret til den verserende bandekrig. Ikke mindst fordi stofsalget i Lindevangsparken efter al sandsynlighed styres af Blågårds Plads Banden. Det er derfor nærliggende at tro, at gerningsmændene kan findes i rockermiljøet.

Politiet har endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen.

1 af 2 Lys og hilsner til den dræbte blev i dagene efter drabet sat på gerningsstedet i Lindevangsparken. (Foto: Thomas Lekfeldt)
2 af 2 Den 18-årige Samir blev skudt i hovedet med et haglgevær i Lindevangsparken og overlevede ikke. (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere