Hvorfor skulle vi advare Lisbet

Kvælerens far og bror: - Vi tænker ikke så meget over Bjarnes fortid

Jens Østergaard, far til den dobbeltdømte kvindemorder Bjarne Østergaard Madsen: - Jeg har ikke lyst til at snakke om min søns forhold til Lisbet. (Foto: Ernst van Norde)
Jens Østergaard, far til den dobbeltdømte kvindemorder Bjarne Østergaard Madsen: - Jeg har ikke lyst til at snakke om min søns forhold til Lisbet. (Foto: Ernst van Norde)

Bjarne Østergaard Madsens far, Jens Østergaard, og hans fem år ældre storebror, John Østergaard Madsen, fralægger sig ethvert ansvar for deres nære familiemedlems drab på kvinder.

De mener heller ikke, de kunne have reddet Bjarnes sidste kæreste, Lisbet Nielsens, liv.

Der var absolut ingen anger at spore hos nogen af dem, da Ekstra Bladet i går opsøgte familien i forældrenes hjem i Smedegade i Herning.

– Jeg har slet ikke lyst til at snakke om min søns forhold til hende, svarer faderen.

Lisbet Nielsen og Bjarne Østergaard Madsen blev kærester i marts, og kort efter var hun med til familiefesten, da Bjarnes nevø blev konfirmeret. Siden har hun flere gange været sammen med Bjarnes familie, ligesom Bjarne fik et godt forhold til Lisbets familie.

Læs også:
Camilla: Bjarne forsøgte også at kvæle mig

– I kendte hende. Hun er kommet her i jeres hjem?

– Ja, men jeg kan ikke snakke om det, fortsatte Jens Østergaard, før han forsvandt ind i stuen og lukkede døren, mens hans søn tog over:

– Vi har slet ikke fået Bjarnes lig hjem endnu. Det er stadig i Århus. Vi ved ikke engang, hvornår han kan blive begravet, forklarede John.

– Men I havde jo et godt forhold til hende?

– Ja, det havde vi. Hun virkede som en sød og frisk kvinde.

– Hvorfor advarede du, din mor eller din far aldrig Lisbet om, at Bjarne var dømt for at have slået to kvinder ihjel?

– Hvorfor skulle det lige være os, der gjorde det?

– Fordi I er tættest på?

– Jeg ved ikke lige, hvornår det skulle have været, og hvorfor det lige skulle være os?

– Hvis I havde fortalt Lisbet om Bjarnes fortid, ville hun måske være i live i dag?

– Jae, måske   ...

– Fortryder du slet ikke i dag, at du ikke advarede hende?

– Naej, det kan jeg egentlig ikke rigtig se.

– Heller ikke, når I ved, hvor galt det gik? Hvis du kunne gøre det om, fortryder du så ikke, at I ikke advarede hende?

– Der er så meget, man kan fortryde. Nej. Det synes jeg ikke.

– I har heller ikke advaret hans tidligere kærester?

– Naej, vi havde sådan set lagt det hele bag os. Det var jo helt tilbage i 1990, at han sidst blev dømt. Vi tænkte ikke så meget over det.

1 af 3 John Østergaard Madsen, storebror til Bjarne: - Jeg ved ikke, hvornår vi skulle have advaret Lisbet eller hans andre kærester. Og hvorfor skulle det egentlig være os? (Foto: Ernst van Norde)
2 af 3 Politiet er overbevist om, at Bjarne Østergaard Madsen dræbte Lisbet Nielsen, da hun fandt ud af hans fortid. (Privatfoto)
3 af 3 Jens Østergaard, far til den dobbeltdømte kvindemorder Bjarne Østergaard Madsen: - Jeg har ikke lyst til at snakke om min søns forhold til Lisbet. (Foto: Ernst van Norde)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere