Terrorsigtet må blive bag tremmer

Dommeren var ikke parat til at træffe en afgørelse om den 48-årige Tahawwur Ranas kaution

CHICAGO (ekstrabladet.dk): Den terrorsigtede Tahawwur Rana må blive bag tremmer lidt endnu, da dommeren ikke var parat til at træffe en afgørelse om den 48-årige forretningsmands kaution ved retsmødet tirsdag aften i Chicago.

Beslutningen om, hvorvidt Rana kan løslades frem til en retssag, vil formentlig blive truffet ved et nyt retsmøde i Everett McKinley Dirksen-retsbygningen på tirsdag i næste uge.

Det kom under retsmødet frem, at Tahawwur Rana nu er i stand til at stille en million dollar i kaution. Det er angiveligt værdien af seks ejendomme, som venner og familie er parate til at stille i pant for Ranas frihed.

Rana, som er en canadisk statsborger med pakistanske rødder, risikerer 30 års fængsel, hvis han kendes skyldig i at have deltaget i terrorkomplottet mod Morgenavisen Jyllands-Posten.

Rana er anklaget for at have finansieret terrorplanen, mens hans barndomsven David Coleman Headley, som rods det vestlige navn også har pakistanske rødder, angiveligt skulle udføre aktionen mod den danske avis. Headley besøgte i januar og juli i år Danmark, hvor han blandt andet filmede Jyllands-Postens redaktioner i København i Århus.

Mere følger

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere