Leder efter Lisbet ved Stubbe Sø

Politiet har tirsdag eftermiddag ledt efter Lisbet Nielsen ved Stubbe Sø med hundepatruljer og helikopter

Politiets helikopter kredser her over Stubbe Sø på Djursland tirsdag eftermiddag i eftersøgningen af Lisbet Nielsen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Politiets helikopter kredser her over Stubbe Sø på Djursland tirsdag eftermiddag i eftersøgningen af Lisbet Nielsen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Vis stort kort

Efter flere eftersøgninger omkring Feldballe og Grenå har Østjyllands Politi tirsdag eftermiddag koncentreret eftersøgningen af den dræbte Lisbet Nielsen omkring Stubbe Sø på Djursland.

Flere hundepatruljer og en helikopter har undersøgt skovområdet omkring søen - foreløbig uden resultat.

Området omkring Feldballe er særdeles interessant i efterforskningen, da et vidne så en sølvgrå Audi i området senere samme aften som Lisbet Nielsen forsvandt den 23. oktober.

Den drabsmistænkte Bjarne Østergaard Madsen havde en sølvgrå Audi.

Tidligere i dag gennemsøgte 14 mand fra Østjyllands Politi og Beredskabsstyrelsen 37 600 liters affaldscontainere, som politiet beslaglagde i området omkring Lisbet Nielsens bopæl i Risskov få dage efter hun forsvandt.

Gennemsøgningen gav resultat, men politiinspektør Ole Madsen understreger overfor ekstrabladet.dk, at der ikke er tale om et gennembrud.

- Vi har fundet noget. Det er en brik i det store puslespil, vi er ved at samle, men det er ikke et gennembrud, siger Ole Madsen.

Kan du sige mere konkret, hvad det er I har fundet?

- Af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke være mere klar i mælet, omkring hvad det er.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere