49-årig chatven hentede Maria

Den 13-årige Maria, der i weekenden forlod sit hjem i Odsherred, var hos en 49-årig mand i Vollsmose

Maria Louise Kristensen opholdt sig hos en 49-årig mand, da hun i weekenden gik hjemmefra. (Privatfoto)
Maria Louise Kristensen opholdt sig hos en 49-årig mand, da hun i weekenden gik hjemmefra. (Privatfoto)

I to døgn var den 13-årige Maria Louise Kristensen hos en 49-årig mand i Vollsmose i Odense.

Maria Louise Kristensen, der lider af ADHD, havde mødt den midaldrende mand på nettet, og lørdag formiddag blev hun hentet af manden i Odsherred på Sjælland, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Pigens forældre anmeldte Maria Louise Kristensens forsvinden lørdag, og søndag gik politiet i medierne med en efterlysning af pigen.

Først mandag morgen blev den 49-årige mand angiveligt opmærksom på efterlysningen og fortalte politiet, at pigen var på hans adresse.

De to havde mødt hinanden gennem et chat-forum på internettet, men politiet mener ikke, at der er foregået noget kriminelt.

- Pigen har ikke lidt overlast, og vi har ikke belæg for at sige, at hun har været udsat for noget som helst. Det er bekymrende, at hun er mødtes med en voksen mand, hun har chattet med, men det kan vi ikke gøre noget ved, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet mener ikke, det er ulovligt, at den 49-årige mand har hentet den mindreårige pige uden forældrenes viden.

Sagen er nu overdraget til de sociale myndigheder, og politiet betragter sagen som afsluttet.

Politiet har undersøgt mandens forhold, men har ikke fundet nogen grund til at holde ham under observation.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere