Rockere frifundet for grov vold i Horsens

Fire rockere er løsladt efter dom i Horsens. Tre blev frifundet for farlig vold, mens den fjerde blev dømt for overtrædelse af den almindelige voldsparagraf

To medlemmer af Hells Angels og to lærlinge fra organisationen AK 81 er blevet frifundet for vold af særlig farlig karakter mod unge med indvandrerbaggrund i Horsens.

Kun den ene af de fire, et medlem af AK 81, blev dømt, men for såkaldt almindelig vold. Straffen lyder på 60 dages fængsel.

Dommen blev afsagt mandag af Retten i Horsens, og anklageskriftet drejede sig om to tilfælde af særlig farlig vold i sommer.

I alt handlede anklageskriftet om tre episoder, der udspillede sig 5. juni, 25. juni og 20. juli.

De fire mænd har siddet varetægtsfængslet siden juli og er nu alle sat på fri fod.

En del rockere var mødt frem til domsafsigelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere