Far overfaldet af datters chatven

41-årig mand fra Herlev amok med ratlås, da han blev bedt om at holde sig fra pigen

En 51-årig mand fra Ringsted-egnen blev i weekenden banket med en ratlås, fordi han havde bedt en 41-årig mand fra Herlev om at holde sig væk fra den 51-åriges datter.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Ifølge det 51-årige offer har den 41-årige chattet med datteren på nettet, og det ville faderen have stoppet.

Han kontaktede derfor den 41-årige, som dog reagerede omvendt. Han opsøgte pigens far og slog ham flere gange i hovedet med en ratlås.

Sigtet for overfald
Den 41-årige er blevet anholdt og er både sigtet for overfaldet og for spirituskørsel.

Politiet vil ikke over for ekstrabladet.dk komme med detaljer om pigens alder.

- Vi vil ikke udstille parterne mere end de allerede er. Der er tale om et lokalsamfund, og folk vil straks vide, hvem der er tale om, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Han vil heller ikke oplyse pigens alder - udover at hun er mindreårig.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere