Ung dansker muligvis død af influenza A

En 22-årig mand fra Esbjerg er måske blevet offer for den frygtede svineinfluenza. Manden døde i sidste uge. Han er netop blevet obduceret

Det er endnu uvist, om den 22-årige dansker er død af influenza A. Her ses H1N1-virus i et mikroskop.(Fotot: AP)
Det er endnu uvist, om den 22-årige dansker er død af influenza A. Her ses H1N1-virus i et mikroskop.(Fotot: AP)

En 22-årig mand fra Esbjerg er muligvis blevet offer for den frygtede svineinfluenza. Den unge mand døde i slutningen af sidste uge. Han er netop blevet obduceret, men det er endnu uvist, hvad analyserne viser.

Ledende embedslæge, Henrik L. Hansen fra Region Syddanmark, er sygemeldt og kan ikke kommentere situationen.

I Sundhedsstyrelsens kommunikationsafdeling har man hørt om sagen og arbejder for øjeblikket på at få nærmere oplysninger frem.

Fundet død fredag
Den unge mand søgte angiveligt læge i sidste uge med influenzalignende symptomer. Fredag blev han fundet død, hvorefter embedslægeinstitutionen blev involveret.

Det har indtil nu ikke været muligt at få oplyst, om myndighederne har taget særlige skridt i form af karantæne og lignende i forbindelse med mistanken om svineinfluenza.

Hvis det viser sig, at den 22-årige er død af svineinfluenza, er han den anden dansker, der er død af den særligt hårde influenzatype.

For et par måneder siden døde en midaldrende lastbilchauffør fra Nordjylland af sygdommen, mens han var på arbejde i Norge.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere