Politiet leder stadig efter Maria

Maria Louise Kristensen er stadig forsvundet på snart tredje døgn. Den 13-årige pige lider af ADHA

Den ADHD-ramte Maria Louise Kristensen er stadig forsvundet. Har du set hende, så kontakt Midt- og Vestsjællands Politi.
Den ADHD-ramte Maria Louise Kristensen er stadig forsvundet. Har du set hende, så kontakt Midt- og Vestsjællands Politi.

Midt- og Vestsjællands Politi leder stadig efter den 13-årige Maria Louise Kristensen, der lørdag formiddag forsvandt fra sit hjem i Højby i Odsherred.

Dermed er hun snart forsvundet på tredje døgn, uden at der er klare spor efter hende.

- Vi tror ikke, der er sket hende noget. Vi vil bare gerne i kontakt med hende, siger vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk mandag morgen.

Maria Louise Kristensen er muligvis taget til Køge for at besøge sin kæreste 'Mikkel'. Men hverken hendes familie eller venner ved, hvem denne Mikkel er.

Maria Louise Kristensen, der modtager medicinsk behandling for lidelsen ADHD, er stærkt umoden af sin alder. Hun er spinkel af bygning, umoden, 150 cm. høj, mellemblondt hår, muligt iført en hvid jakke, rødt halstørklæde, sorte joggingbukser og langskaftede støvler.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere