Ung mand dræbt i frontalsammenstød

En yngre mand er søndag aften omkommet i et frontalsammenstød nær Ringe på Fyn. Ældre ægtepar på hospitalet med kvæstelser

En 28-årig mand fra Sydvestfyn er afgået ved døden, efter han søndag aften kørte frontalt ind i et modkørende ægtepar på Fåborgvej nær byen Ringe på Fyn.

Anmeldelsen om ulykken løb ind til Fyns Politi kl. 17.56.

Det ældre ægtepar, ligeledes fra Sydvestfyn, i den modkørende bil er blevet kørt til skadestuen med kvæstelser.

Den 76-årige kvinde bliver opereret for indre blødninger, men er uden for livsfare, og den 79-årige mand, som var fører af bilen, er formentlig sluppet med mindre skader.

Ulykken skete mellem Møllegyden og Sallinge Ågade. Ifølge vidner i en bagvedkørende bus kørte den 28-årige lidt slingrende og trak pludselig over i den modsatte vejbane, hvor han kolliderede med ægteparret, skriver Ritzau.

Manden var alene i bilen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere