Lod kvalte kvinder rådne i sit hjem

USA's nyeste seriemorder, voldtægtsdømte Anthony Sowell, gik tilsyneladende kun efter kvinder. Seks rådne lig kan have ligget hos ham i årevis, siger politiet i Cleveland

Politiet fandt to lig i husets kælder. (Foto: AP)
Politiet fandt to lig i husets kælder. (Foto: AP)

Politiet i Cleveland, Ohio, troede, at de skulle anholde den dømte voldtægtsmand Anthony Sowell for endnu en voldtægt, da de torsdag stormede hans hjem. I stedet for den 50-årige mand fandt de seks rådne lig.

Sowell blev senere på dagen anholdt på gadne et stykke fra sit hjem.

Læs også: Politiet finder seks lig hos sexdømt.

Nu er alle ligene blevet identificeret som kvinder, skriver CNN.

Endnu ikke identificeret
Alle seks kvinder er blevet myrdet, siger retslægen Frank Miller.

- De blev kvalt, siger han til CNN.

Ligene blev fundet i forskellige stadier af forrådnelse, og er endnu ikke blevet identificeret.

- Det er svært at sige (hvor længe de har ligget der). Der er tale om et godt stykke tid. Jeg vil mene mindst et par uger, hvis ikke måneder eller år, siger Frank Miller.

Fandt lig overalt
Politiets indsatsstyrke var torsdag på adressen med en arrestordre i hånden, efter en kvinde havde anklaget ham for voldtægt.

Da de konstaterede, at 50-årige Anthony Sowell, der lever af at sælge skrotdåser, som han finder på gaden, ikke var hjemme, koncentrerede de sig om at lokalisere årsagen til en forfærdelig stank i huset.

På husets anden sal fandt de to lig, der var rådnet til ukendelighed. De fandt også en nyligt gravet grav i husets kælder, og rekvirerede en ransagningskendelse.

Har siddet 16 år for voldtægt
Om fredagen vendte efterforskere tilbage, og gravede et tredje lig op af graven. De fandt yderligere to lig i et hul mellem to vægge samt et. Det sjette var gravet ned i haven.

Anthony Spowell, som er i politiets varetægt, afsonede 16 års fængsel fra 1990 til 2005 for en voldtægt, som han begik i 1989.

1 af 4 Anthony Sowell er anholdt, efter at politiet i Cleveland fandt seks lig i hans hjem. (Foto: AP)
2 af 4 Har han slået min kusien ihjel? Patricia Warren holder et billede af sin kusine, Janice Webb, som har været forsvundet siden juni. (Foto: AP)
3 af 4 Ved nyheden om de makabre fund, stimlede folk fra nabolaget sammen omkring huset, mens politiet bar det ene lig ud efter det andet. (Foto: AP)
4 af 4 Politiet fandt to lig i husets kælder. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere