To dræbt af stenskred på Tenerife

Et stenskred på en populær strand på den spanske ferieø Tenerife har kostet mindst to mennesker livet, siger politiet

Klipper og store sten har dræbt to mennesker på Los Gigantes-stranden på den spanske ferieø Tenerife, siger politiet.

De store sten faldt ned på stranden fra et klippefremspring søndag eftermiddag, og politiet frygter, at fire til seks personer kan være begravet under sten på stranden.

En talsmand for politiet siger, at de to dræbte er kvinder, men der er ikke oplysninger om deres nationalitet.

Flere end 100 politifolk, læger og redningsfolk er på stedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere