16-årig udnyttet i overklasse-orgie

Meldt til politiet: Sigtet ingeniør i SM-sag stillede sin unge kæreste til rådighed ved SM-seance for det bedre borgerskab

En overlæge stillede sin eksklusive gård i Nordsjælland til rådighed, da en 16-årig pige blev udnyttet ved SM-party, hvor folk fra det bedre borgerskab deltog.

Sagen blev efterfølgende meldt til politiet og indgår nu i efterforskningen mod en 47-årig ingeniør og hans 16-årige kæreste, der er varetægtsfængslet på anden måned. Sigtelserne drejer sig angiveligt om, at de har lokket piger helt ned på 11-12 år til at deltage i hårde sadomasochistiske lege og for besiddelse af børneporno. Fængslingen er foregået for dobbeltlukkede døre, og derfor er sigtelsen hemmelig.

SM-seance hos overlæge
Den 47-årige blev 10. august i år dømt fem måneder betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse af en 10-årig pige og for forsøg på at lokke sin fireårige datter til oralsex, kunne Ekstra Bladet afsløre i går.

Selv om den 16-årige pige også er sigtet, så er hun altså også selv blevet groft udnyttet ved SM-orgier, erfarer Ekstra Bladet fra kilder med tæt kendskab til den 47-årige og SM-miljøet.

Det skete blandt andet en lørdag aften i august, hvor overlægen havde inviteret en række udvalgte personer fra miljøet. Stort set alle er veluddannede, pæne mennesker fra Nordsjælland, der ofte mødes til SM-seancer.

Helt speciel aften
Denne aften var speciel, fordi den 47-årige havde stillet den unge pige til rådighed for de øvrige deltagere i selskabet.

De kunne gøre med hende, hvad de ville. Det er normalt i SM-verdenen, at en ’master’ stiller sin slavinde til rådighed, men det er højst usædvanligt, at pigen er så ung.

Den 47-årige havde fortalt, at pigen var fyldt 18 år, hvilket står i skærende kontrast til hendes barnlige udseende.

– Deltagerne prøver nu at undskylde sig med, at han havde sagt, at hun var fyldt 18 år; men hun er så lille og spinkel, at det er en dårlig forklaring. Hun ligner snarere én, der er endnu yngre, siger en kilde.

En normal aften hos overlægen begynder med en god middag, hvor der bliver drukket tæt. Folk bliver ofte meget fulde og så går det ellers løs, og ’alle gør det med alle’.

Og denne aften var det altså den 16-årige, der var midtpunktet for forretningsfolk, læger og andre, der en del af dette helt særlig SM-slæng.

Overlægen, hvis navn Ekstra Bladet kender, har haft et rimelig tæt forhold til den 47-årige. De to har blandt andet været på en tur til Berlin, hvor der ifølge Ekstra Bladets kilder også var flere unge piger med.

Tæt ved at kvæle pigen
Kilder i SM-miljøet har tidligere beskrevet over for Ekstra Bladet, hvordan en sexleg mellem den 16-årige og den 47-årige var ved at ende fatalt.

Manden tog så voldsomme kvælertag på den 16-årige pige, at hun gik i krampe og lå og gispede efter vejret på gulvet efterfølgende. Det fik flere, der overværede seancen, til at protestere og udvandre.

Parret er også blevet bortvist fra SM-klubber med netop den begrundelse, at der var mistanke om, at pigen var under 18 år.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra overlægen.

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere