Antonios udviste mordere: Nu har den ene myrdet den anden

De tyrkiske fætre Hizir Kilic og Ferhat Kilic, der i 2003 myrdede den italienske turist Antonio Curra i København, var fredag i klammeri med hinanden. Det endte med at 25-årige Hizir Kilic skød og dræbte sin to år yngre fætter, skriver flere tyrkiske aviser

Ferhat Kilic (på billedet) myrdede i 2003 den italienske turist Antonio Curra sammen med sin fætter. Nu har fætteren myrdet ham. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Ferhat Kilic (på billedet) myrdede i 2003 den italienske turist Antonio Curra sammen med sin fætter. Nu har fætteren myrdet ham. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)

De to dansk-tyrkiske fætre, Hizir Kilic og Ferhat Kilic, myrdede den 9. august 2003 den italienske turist Antonio Curra på Nørrebro i København.

Sagen vakte stor opsigt i danske medier, da de to fætre, som dengang var hhv. 19 og 17 år gamle, gentagne gange gav udtryk for deres had til Danmark.

- Fucking luderland, blev sætningen, der gik igen i alle medier.

De to unge mænd blev idømt lange fængselsstraffe for mordet, og blev begge udvist af Danmark for bestandigt.

Det viser sig nu, at der siden er kommet ondt blod mellem de to fætre.

Deres indbyrdes had kulminerede fredag aften, hvor den ældste fætter, nu 25-årige Hizir Kilic, skød og dræbte sin to år yngre fætter.

Dramaet udspillede sig i den yngste fætters hjem i byen Konya i Tyrkiet. Han blev ifølge politiet skudt i hovedet i sin entré.

Hizir Kilic blev efterfølgende fundet med blod på tøjet, og efter 16 timers forhør, indrømmede han at have slået sin fætter ihjel.

Hizir Kilic blev i sin tid idømt 10 års fængsel for mordet på Antonio Curra, mens hans nu afdøde fætter fik otte års fængsel. Ifølge tyrkiske medier var der strid de to famiier imellem om, hvem der bar skylden for mordet.

En strid, som nu tilsyneladende er endt med endnu et mord.

1 af 2 Fætrenes unge offer, Antonio Curra, døde af sine knivstik. Han blev 19 år. (Foto: Kim Westergaard)
2 af 2 Ferhat Kilic (på billedet) myrdede i 2003 den italienske turist Antonio Curra sammen med sin fætter. Nu har fætteren myrdet ham. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen