Forsøgte at strangulere fængselsbetjent

En straffefange forsøgte søndag aften at strangulere en 46-årig fængselsbetjent i statsfængslet ved Horsens

En 36-årig dansk strafafsoner forsøgte i aftes ved 22-tiden at strangulere en 46-årig fængselsbetjent i Statsfængslet Østjylland ved Horsens.

Fangen sad i en observationscelle og bad om at blive fulgt til toilettet. På vej tilbage hev han en løkke frem og forsøgte at strangulere betjenten.

- En kvindelig kollega kom til undsætning og lagde sig imellem. Under tumulten brækkede hun en finger, oplyser Kim Østerbye, der er formand for Dansk Fængselsforbund.

Han forlanger nu, at sikkerheden for de ansatte i danske fængsler forbedres.

Foreløbige undersøgelser har vist, at løkken var lavet af stof fra cellens sengetøj.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var den 36-årige netop blevet overført til Statsfængslet Østjylland fra et andet fængsel.

Han kendte ikke sit offer i forvejen, men var kortvarigt anbragt i en særlig modtagecelle, mens der blev gjort klar til ham i afsoningsafdelingen.

Politiet i Horsens betragter overfaldet som drabsforsøg og fremstillede i eftermiddag den 36-årige i grundlovsforhør.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen