Lommemanden sigtet for 66 overgreb på børn

To voldtægter, andre 64 seksuelle overgreb på små børn og besiddelse af pistoler, knive og pebersoray er anklageskriftet mod Lommemanden, alias nordmanden Erik Andersen

Lommemanden - alias den norske millionær Erik Andersen - er anklaget for to voldtægter og 64 andre tilfælde af seksuelle overgreb på børn. (Arkivfoto)
Lommemanden - alias den norske millionær Erik Andersen - er anklaget for to voldtægter og 64 andre tilfælde af seksuelle overgreb på børn. (Arkivfoto)

I dag, mandag, er anklageskriftet mod Norges vel nok mest forhadte mand, Lommemanden, offentliggjort. Kort efter middag kom det ud til hele verden, hvad den 57-årige millionær og far til to, står anklaget for i retten. Det skriver vg.no.

To voldtægter - den ene af en blot syv-årig dreng som han skal have brugt vold mod for at tiltvinge sig sex med den lille dreng - er blandt de mange uhyggelige tiltalepunkter. 64 andre seksuelle krænkelser af småbørn er også listet - heraf 13 så alvorlige, at de sidestilles med voldtægt - ligesom Lommemanden sigtes for ulovlig besiddelse af både pistoer og knive. Erik Andersen har indtil nu erkendt 20 seksuelle overgreb.

51 ud af de 66 punkter handler om Lommemandens speciale - nemlig at lokke små drenge til at stikke deres hænder ned i hans lommer og derved beføle hans lem. Lommemanden havde nemlig intet lommefor og ingen underbukser på, når han udførte sine udspekulerede handlinger mod de intetanende børn. Flere af punkterne er dog kategoriseret som 'forsøg på seksuelle krænkelser', da børnene ofte har trukket hænderne til sig, når de mærkede mandens nøgne lem i bukserne.

Foruden de 66 punkter om seksuelle overgreb på børn, er Lommemanden tiltalt for at have en skarpladt 9 mm-pistol på sig, da han blev anholdt sidste år i januar. Tre revolvere, tusindvis af patroner og to gaspistoler blev samme dag fundet på mandens bopæl i Hylkje uden for Bergen.

Retssagen mod Lommemanden starter den 2. november.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen