Cyklist kørt ned

Politiet mistænker bilist for at have været påvirket, men cyklisten kørte over for rødt

Lørdag aften blev en 44-årig mand på cykel mejet ned i krydset ved Christmas Møllers Plads på Amager i København, da han kørte over for rødt.

Politiet mistænkte hurtigt den 24-årige bilist for at være påvirket af euforiserende stoffer.

Desuden fortalte den centrale vagtleder fra Københavns Politi, at den 24-årige mand er kendt for flere kriminelle forhold. Hvilke ville han dog ikke ind på.

ekstrabladet.dk erfarer dog, at manden er kendt fra rockerkredse, hvor han har relationer til Hells Angels' supportgruppe AK 81.

Overlever alligevel
Den 44-årige cyklist blev bragt ind til Rigshospitalets Traumecenter, og udsigten til at overleve så ikke gode ud tidligt lørdag aften.

- Hans tilstand er meget kritisk, og han er i livsfare. Hustruen er underrettet og familien er på vej ud til hospitalet, fortalte den centrale vagtleder fra København tidligere i aftes til ekstrabladet.dk

Men nu ser udsigten anderledes og mere positivt ud.

- Tilstanden er stabil nu, og en scanning har vist, at han ikke har nogen indre blødninger, og derfor vil lægerne vække ham fra sit kunstige koma. Så alt tyder på, at han overlever, siger den centrale vagtleder til ekstrabladet.dk

Bilisten skal ikke fremstilles i grundlovsforhør og er løsladt, mens politiet undersøger ulykken nærmere.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen