Lotto-spiller har vundet 1,1 milliard

Vinderen kommer angiveligt fra en lille italiensk landsby, og beløbet er Europas største gevinst nogensinde

146.900 millioner euro lød gevinsten på. Det svarer til 1,1 milliarder kroner. (Foto: AP)
146.900 millioner euro lød gevinsten på. Det svarer til 1,1 milliarder kroner. (Foto: AP)

11, 27, 10, 79, 45 og 88.

Denne talkombination har netop gjort en person fra Bagnone i Toscana, Italien, til milliardær.

86 gange i træk var der ellers ikke blevet trukket en lottovinder i det italienske 'SuperEnalotto' og hovedpræmien er ikke blevet vundet i syv måneder.

Største europæiske gevinst
Men i aften blev den store aften, og den heldige Lotto-vinder vandt 1,1 milliard kroner.

Der en den største lotterigevinst i Europas historie og den næststørste på verdensplan.

I Italien træder lottovindere sjældent frem, men man ved, at den heldige vinder for to euro har købt sin lotteri-kupon fredag aften i en lokal kaffabar i Bagnone.

Verdens største gevinst

Det er kun to dage siden, at verdens største gevinst blev trukket. Torsdag vandt en eller flere personer i det amerikanske lotteri.

Vinderkuponen var købt i et supermarked i byen Columbia i South Carolina, USA, og den - eller de - heldige vindere kunne løbe med en samlet gevinst på 1.358.260.000 kroner.