Han undgik at ramme et rådyr

Ung bilist havde held til at undgå et dyr, som løb over vejen

Blisten reddede rådyret, men smadrede sin bil. (Foto: Skadestedsfotograf.dk)
Blisten reddede rådyret, men smadrede sin bil. (Foto: Skadestedsfotograf.dk)

En 18-årig mand blev i tide opmærksom, da et rådyr omkring klokken 22.30 onsdag aften løb over vejen foran hans bil. Han kørte ad Grevingevej ved Gislinge nær Holbæk, da dyret kom springende.

Bilisten var hurtig nok til at undvige det springende dyr, men derved mistede han kontrollen over bilen, som røg over grøften og endte i en betonmur.

Bilen blev svært beskadiget, og den unge mand blev bragt til tjek på hospitalet. men ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er han sluppet stort set uskadt fra den - i første omgang vellykkede - manøvre. Han slipper heldigt med skrammer og blå mærker.

Den unge mand kunne selv stå ud af bilen og vinke efter hjælp - og det fik han, efter at et par biler dog blot var kørt forbi stedet, oplyser en kilde til ekstrabladet.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere