Stukket ihjel efter julefrokost

Den 51-årige Leif Bjerg Jakobsen blev lørdag morgen fundet dræbt af knivstik i Aulum, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi

Den 51-årige Leif Bjerg Jakobsen blev dræbt af adskillige knivstik tidligt lørdag morgen i Aulum. (Privatfoto)
Den 51-årige Leif Bjerg Jakobsen blev dræbt af adskillige knivstik tidligt lørdag morgen i Aulum. (Privatfoto)

Den 51-årige Leif Jakobsen Bjerg blev lørdag morgen fundet dræbt i en lejlighed i Danmarksgade i Aulum mellem Herning og Holstebro.

Leif Jakobsen Bjerg, der er fra Vildbjerg, blev stukket ihjel med adskillige knivstik i brystet, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Bjarke Askholm, overfor ekstrabladet.dk.

Politiet blev alarmeret klokken 04.55, da lejlighedens 47-årige kvindelige beboer ringede og fortalte, at en mand var blevet stukket i brystet.

Da politiet ankom til stedet kl. 05.13, blev en 35-årig mand anholdt. Han blev lørdag varetægtsfængslet i 23 dage for drabet, skriver ritzau.

Han er sigtet for drabet og blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre lørdag eftermiddag ved retten i Herning. Han nægter sig skyldig.

Politiet oplyser over for ekstrabladet.dk, at kvinden og den nu anholdte mand havde været til julefrokost fredag aften, hvor de angiveligt mødte den 50-årige mand på Hotel Aulum Kro.

De tre gik efterfølgende sammen hjem til kvinden.

Her opstod der en eller anden form for skænderi, hvorefter den anholdte greb en kniv og stak den 51-årig mand flere gange i brystet.

Skærm

Hent flere
Hent flere