Mor fængslet for knivstik mod datter

Knuste en vase i hovedet på sig selv, da politiet kom for at anholde hende

En fuld mor ramte sin datter med et knivstik på Frederiksberg. Foto: Google maps
En fuld mor ramte sin datter med et knivstik på Frederiksberg. Foto: Google maps

En 39-årig thailandsk kvinde, der driver en massageforretning i København, gik natten til lørdag amok i sin lejlighed på Frederiksberg, da hendes 17-årige datter forsøgte at forhindre sin mor i at smide moderens kæreste og hans ejendele på porten.

Læs også:

Se også: Fuld mor stak datter med brødkniv

Den 39-årig kvinde og mor til to blev i dag varetægtsfængslet i 9 dage i Københavns dommervagt. Hun er sigtet for overtrædelse af straffelovens §245 stk. 1, jævnfør § 21, legemsangreb af særlig rå og brutal karakter mod sin 17-årige datter. Hun nægter sig skyldig.

20 cm lang kniv
Den 39-årige kvinde bed sin kæreste. Hev sin datter i håret og hentede en 20 centimeter lang kniv i køkkenet for at true datteren væk fra entredøren, som hun forsøgte at spærre for moderen.

Moderen kom hjem lørdag aften efter at have drukket 4 dåseøl og var rasende på sin kæreste. Han bor ikke hos hende, men opholder sig meget i hendes lejlighed, forklarede hun.

Hun pakkede hans ejendele og ville stille dem udenfor døren. Men hendes 17-årige datter forsøgte at forhindre hende, hvorefter moderen hentede den 20 centimeter lange kniv.

Datter ramt
- Gå væk, så jeg kan bære tingene ned. Ellers sker der noget, sagde moderen til datteren, hvorefter det ifølge moderen kom til håndgemæng, hvorved datteren blev ramt. Men ifølge både den 17-årige pige og moderens kæreste stak kvinden ud efter sin datter, der afværgede og blev ramt og fik et 3 centimeter bredt og 2 centimeter dybt stik i armen.

Knuste vase
Den thailandske mor var så oprørt, at hun knuste en vase i hovedet på sig selv, da politiet kom.

- Jeg var så sur på mig selv, over at det hele var løbet løbsk for mig, sagde kvinden i retten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere