Skød avisbude i jagt på politimorder

Pinlig fejltagelse var ved at koste to kvinder livet i jagten på den tredobbelte morder Christopher Dorner. Han menes nu at gemme sig i et bjergområde

Politiet mener at Christopher Dorner befinder sig i et skisportsområde ved byen Big Bear i Californien. (Foto: AP)
Politiet mener at Christopher Dorner befinder sig i et skisportsområde ved byen Big Bear i Californien. (Foto: AP)

Klapjagten på den 33-årige eksbetjent Christopher Dorner var torsdag morgen, amerikansk tid, tæt på at koste en 70-årig kvinde og hendes datter livet.

De kørte i en grå nissan picup-truck, samme model som Dorner mentes at være på flugt i, og da politiet spottede den, gennemhullede de den med kugler, skriver L.A. Times.

Den 70-årige kvinde fik en kugle i skulderen, mens datteren måtte behandles for skader forårsaget af glassplinter fra sideruden. Poitiet er endnu ikke kommet med en forklaring på, hvordan de kunne forveksle to kvinder med en hærdebred, 120 kg tung mand.

Læs også:

33-årige Christopher Dorner (t.v.) jages lige nu i Californien. Han er tidligere politimand og skarpskytte i den amerikanske hær. 112 - 7. feb. 2013 - kl. 16:12 Menneskejagt på politimorder

Senere torsdag skød politiet på en anden Nissan med uskyldige i, men denne gang resulterede det ikke i personskader.

Jagten på Dorner, der ifølge politiets mistanke har myrdet et ægtepar og en betjent og yderligere såret to betjente, foregår nu i et skisportsområde ved byen Big Bear omkring 150 km fra Los Angeles, hvor hans Nissan blev fundet udbrændt.

Læs også:

Se også: Politimorders bil fundet udbrændt

125 politifolk banker på døre og undersøger ubeboede hytter i bjergene, og adskillige hundepatruljer forsøger at få færten af politimorderen. På grund af et kraftigt snevejr søges der ikke efter ham fra luften, oplyser ktla.com.

Christopher Dorner er tidligere betjent i Los Angeles, men i 2008 blev han fyret for falsk vidneudsagn, efter han havde indberettet en kollega for at sparke en pacificeret anholdt. I et 14 sider langt manifest, som han har lagt online for nylig, hævder han, at han er offer for et komplot, og at de involverede må betale med deres og deres familiers liv.

Han navngiver 40 potentielle ofre, og de er nu under massiv beskyttelse. De to dræbte civile er Los Angeles' tidligere politichef Randy Quans datter Monica Quan og hendes mand Keith Lawrence.

1 af 3 Den lokale politichef John McMahon fortalte fredag til pressen, at det kraftige snevejr gør det umuligt at sende helikoptere i luften i jagten på Dorner. (Foto: AP)
2 af 3 33-årige Christopher Dorner er tidligere skarpskytte i hæren, og han menes at være bevæbnet til tænderne. (Foto: AP)
3 af 3 Politiet mener at Christopher Dorner befinder sig i et skisportsområde ved byen Big Bear i Californien. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere