En mand er i livsfare efter Ballerup-brand

Brandfolk reddede en mand i livsfare ud af en brændende lejlighed i Ballerup fredag aften

En cirka 40-årig mand er kørt med eskorte på Rigshospitalets Traumecenter. Han er i livsfare efter en brand i Ballerup, oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Vi ved ikke så meget på nuværende tidspunkt, men han er kørt på traumecentret med eskorte, så vi må formode, at det er alvorligt, siger sagsleder Allan Sørensen til Ritzau.

Politiet og brandvæsnet fik meldingen om branden klokken 18.02 fredag aften.

- Det drejer sig om en mand omkring de 40 år, og det er sofaen, der er mest brændt, fortæller sagslederen.

Branden brød ud på Kornvænget 14 i en etageejendom.

De pårørende er underrettet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere