Nabo: Mødte Hedegaard lige efter skyderiet

Umiddelbart efter skyderiet mod den islam-kritiske Lars Hedegaard mødte en nabo ham i opgangen

En af naboerne til den islam-kritiske Lars Hedegaard, der i dag blev forsøgt skudt, mødte ham i opgangen kort efter skyderiet

Det skriver politiken.dk

- Jeg mødte Lars Hedegaard i opgangen umiddelbart efter skyderiet. Han fortalte mig, at han var blevet forsøgt skudt, og at kuglen gik lige over hovedet på ham, siger naboen, der har kendt Hedegaard siden 1996 til politiken.dk

Naboen var i bad, da han hørte et skud fra opgangen. Lige efter stødte han på Lars Hedegaard.

Ifølge naboen er hele opgangen blevet evakueret og bomberyddere er i gang med at undersøge en pakke, som gerningsmanden skulle havde givet til Lars Hedegaard.

- Han fortalte, at der var kommet en mand med en pakke til ham, og da han skulle modtage pakken, blev han forsøgt skudt. Lars virkede fattet, men der kommer nok en reaktion senere. Han er blevet kørt væk til en eller anden form for krisehjælp, siger naboen til politiken.dk.

1 af 7 (Foto: Linda Johansen)
2 af 7 (Foto: Mogens Flindt)
3 af 7 (Foto: Linda Johansen)
4 af 7 (Foto: Linda Johansen)
5 af 7 (Foto: Jens Dresling)
6 af 7 (Foto: Linda Johansen)
7 af 7 (Foto: Mogens Flindt)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere