Kvinde stikker ekskæreste flere gange med kniv

Efter overfaldet stak kvinden angiveligt også sig selv med våbEnet. Begge er kørt på sygehuset i Holbæk

En mand er tidligt søndag morgen blevet stukket flere gange med kniv i Holbæk, og det er formentlig hans ekskæreste, der står bag.

- Vi er ved at finde ud af, hvad der er hoved og hale i det her. Men tilsyneladende er det mellem et ekskæreste-par. Det er de oplysninger, vi har fået indtil videre, siger vagtchef Lars Mogensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Han har tilsyneladende fået lov til at overnatte hjemme ved hende, og af ukendte årsager overfalder hun ham med en kniv, tilføjer han.

Både manden og kvinden er kørt til sygehuset i Holbæk, da kvinden efter overfaldet også stak sig selv med kniven, forklarer politiet.

Det er endnu uvist, om manden er i livsfare efter knivoverfaldet, der fandt sted kort før klokken 5.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere