Politiet sikre: - Det er dem

Nu er politiet sikre på, at to anholdte i Malmø er identiske med to af de mistænkte i gravid-overfaldet

Denne efterlyste er anholdt i Malmø.
Denne efterlyste er anholdt i Malmø.

Politiet i København bekræfter nu, at de to mænd, der i morges blev anholdt i Malmø, er identiske med to af de fire efterlyste mistænkte i sagen om overfaldet på den 42-årige højgravide Joana Dervichi.

- Vi er nu sikre på, at de anholdte er identiske med to af dem, vi har efterlyst, siger central efterforskningsleder John Dyrberg til ekstrabladet.dk.

Senere i dag vil politiet kræve de to mistænkte varetægtsfængslet 'in absentia' i Københavns dommervagt, så politiet kan begære dem udleveret fra Malmø.

Se også: To mistænkte anholdt for gravid-overfald

Politiet har sammenlignet efterlysningsbillederne fra overfaldet med fotos som politiet i Malmø har sendt til kollegerne i København.

- De havde stort set samme tøj på, og vi kan også genkende deres ansiger, siger John Dyrberg.

Se også: Joanas bror: - Jeg håber, det er dem

- Jeg har selv set billederne af dem sammenlignet med overvågningsbillederne fra Malmø, og jeg er ikke i tvivl om, at det er de rigtige gerningsmænd. Det er ansigt, men også statur og påklædning, der gør det, siger John Dyrberg.

Tiden for en udlevering til København afhænger af flere ting. Dels om mændene frivilligt vil lade sig udlevere til dansk politi, og om svensk politi har kriminelle sigtelser mod dem, som først skal afgøres i Malmø.

Mændene blev anholdt i nat på mistanke om tyverier fra passagerer på Malmø Centralstation, og de havde angiveligt tegnebøger og mobiler på sig, som formentlig stammer fra tyverier på stationen.

Hvis de to mistænkte afviser at lade sig udlevere til Danmark, så skal en svensk domstol først tage stilling til det. Det kan tage dage eller i værste fald nogle uger.

Politiet i København har en formodning om, hvem de to anholdte er. Svensk politi siger, den ene er fra Algeriet. Men politiet i København ønsker ikke endnu at oplyse om deres nationaliteter eller opholdsstatus.

To andre mistænkte for overfaldet på Joana Dervichi er stadig eftersøgt, nemlig de to som politiet har betegnet 'A' og 'B', men med anholdelserne af de to efterlyste 'C' og 'D', er chancen for at pågribe de sidste to vokset betydeligt.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.


1 af 2 Denne efterlyste er også anholdt i Malmø.
2 af 2 Denne efterlyste er anholdt i Malmø.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere