Forstander på Præstø-efterskole melder sig syg

Efter at være idømt 60 dages betinget fængsel har forstanderen for Lundby Efterskole sygemeldt sig

(Foto: Torben Stroyer)
(Foto: Torben Stroyer)

Forstanderen for Lundby Efterskole har sygemeldt sig, efter at han fredag blev dømt skyldig i sagen om kæntringsulykken på Præstø Fjord i februar 2011.

Forstanderen, Truels Achton Truelsen, blev i Retten i Nykøbing Falster kendt skyldig i uagtsom legemsbeskadigelse i forbindelse med kæntringsulykken på fjorden.

Læs også:

Se også: Skoleledere om Præstødom: Slut med klatrevæg og kanotur

Et enigt dommerpanel dømte forstanderen til 60 dages betinget fængsel - mens panelet dømte skolen til at betale en bøde på 250.000 kr.

Derudover besluttede dommerpanelet også, at forstanderen ikke må undervise i sejlsport i en periode på tre år.

I retten fortalte forstanderen ellers selv, at han intet kendskab havde til vintersejladsen, som endte fatalt for læreren Michael Jørgensen.

Læs også:

Se også: Far til Præstø-offer: - Nu kan vi komme videre

Bestyrelsen for Lundby Efterskole holdt møde fredag eftermiddag, og her tog man til efterretning, at forstanderen har sygemeldt sig, oplyser bestyrelsesformand Bjarne Rasmussen.

- Vi har nu konstitueret viceforstander Lars Jensen som midlertidig forstander. Desuden vil vi lægge en ramme for at få analyseret domsafsigelsen, fordi den er meget principiel. Vi har en masse spørgsmål, vi skal have belyst i de kommende dage, siger Bjarne Rasmussen.

Han ønsker ikke at kommentere dommen eller præmisserne endnu.

- Det gør vi med vores advokater, siger bestyrelsesformanden.

Det er endnu uvist, om forstanderen ønsker at anke dommen. Sammen med sin forsvarer har han taget sig betænkningstid.

Læs også:

Se også: Efterskoleforstander får 60 dages betinget fængsel

Udover læreren Michael Jørgensen, der mistede livet ved ulykken, har flere elever har fået varige mén efter opholdet i det iskolde vand. I tre tilfælde er skaderne fortsat så omfattende, at de ikke kunne afgive deres vidneudsagn i retten.

Den beslutning blev taget, fordi politiet ikke havde kunne afhøre de tre unge.

- Vi finder det således heller ikke formålstjenligt at belaste dem yderligere ved at bruge dem som vidner, lød forklaringen fra anklageren Michael Boolsen.

1 af 2 (Foto: Henrik Larsen)
2 af 2 (Foto: Torben Stroyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere