Tornado koster menneskeliv i USA

Voldsomt uvejret hærger de amerikanske sydstater

(Screendump)
(Screendump)

Flere dusin biler blev kastet rundt og smadret, da en tornado onsdag morgen ramte landevejen ved Adairsville i den amerikanske delstat Georgia.

Samtidig blev talrige ejendomme - heraf flere med mennesker i - ødelagt i området. Mindst en person meldes dræbt i uvejret, oplyser avisen Atlanta Journal-Constitution.

Ifølge Den Nationale Vejrtjeneste er der meldinger om mindst to andre tornadoer i regionen.

I nabostaten Tennessee omkom en mand, da kraftige vindstød væltede et træ ned over hans hus i Nashville.

Der er også meldinger om stormrelaterede personskader i en lang række amter i Georgia og Tennessee.

ekstrabladet.dk følger sagen...

1 af 2 (Twitter)
2 af 2 (Screendump)