Magnus forbrændt: Den ansatte kommer aldrig tilbage til skolen

6-årige Magnus blev slemt forbrændt, da en ansat i hans SFO hældte brændbar væske på et bål

Foto: Privat
Foto: Privat

Den pædagogiske assistent, der var skyld i, at 6-årige Magnus blev voldsomt forbrændt, fordi han hældte brændbar væske på et bål, er ikke længere ansat i Østre Skoles SFO i Thisted.

Og han kommer heller ikke tilbage.

- Nej, det gør han ikke. Det kan jeg sige med sikkerhed. Det kan vi ikke byde hverken ham eller forældrene, siger Lars Sloth, der er direktør i Thisted Kommune.

Læs også:

Se også: Magnus slemt forbrændt: Se hans fantastiske forvandling

Han fortæller, at medarbejderen er sygemeldt i øjeblikket.

- Vil han komme til at arbejde med børn igen?

- Det er jo en personsag mellem os og den pågældende. Men jeg kan sige, at vi har ikke fundet en løsning på det endnu. Der er ikke ret mange af den slags sager, så der er ikke en præcedens. Der kommer nok en afklaring inden for de næste par uger. Vi venter først og fremmest på den undersøgelse, politiet laver, siger Lars Sloth.

Læs også:

Se også: Far: Kommunen løber fra sit ansvar

- Hændelsen var for os så utænkelig, så man kan sige, at det er noget af det, man ikke kan være forberedt på. Handlingen som den pågældende medarbejder gjorde var uden for vores fantasi, siger han og understreger, at de efter ulykken har indskærpet, at brugen af brændbare væsker er forbudt.

- Man bruger selvfølgelig ikke brændbare væsker. Jeg har ikke indtryk af, at der er andre af vores institutioner, der gør det, siger han og fortsætter:

Læs også:

Se også: Forbrændt i SFO: Sådan har 6-årige Magnus det i dag

- Bål er en glimrende aktivitet for børn, og vi bruger det i rigtig mange af vores institutioner, fordi der er gode udendørs områder til det. Og så gør det frygteligt ondt på en, når Magnus siger, at han er bange for ild. For vi gør det netop for at give børn den fornødne respekt for ild, ikke at gøre dem bange, siger Lars Sloth.

1 af 6 Foto: Privat
2 af 6 Foto: Privat
3 af 6 Foto: Privat
4 af 6 Foto: Privat
5 af 6 Foto: Privat
6 af 6 Foto: Privat