De unge fra Blågårds Plads:– Vi er den nye generation

Markerer sig med ansigtstatoveringer og hættetrøjer - bekræfter konfliktscenarie

Den store gruppe folk lagde via deres påklædning ikke skjul på tilhørsforhold. Billederne er fra i aftes, hvor 54 medlemmer var samlet foran Forum på Frederiksberg. (Foto: Jakob Jørgensen)
Den store gruppe folk lagde via deres påklædning ikke skjul på tilhørsforhold. Billederne er fra i aftes, hvor 54 medlemmer var samlet foran Forum på Frederiksberg. (Foto: Jakob Jørgensen)

Huerne og de sorte hættetrøjer fortæller budskabet. De hvide bogstaver lyder Familia BGP - LTF. Forkortelserne står for Blågårds Plads og Loyal To Familia.

– Vi er Blågårds Plads-grupperingens nye generation, siger lederen og talsmanden til ekstrabladet.dk.

Af sikkerhedshensyn vil han forblive anonym.

ekstrabladet.dk beskrev i går, hvordan grupperingen gentagne gange er observeret af politiet i gadebilledet.

Og nu møder avisen talsmanden på en cafe på Frederiksberg. Udenfor kredser flere af grupperingens medlemmer i nærområdet.

Alle iklædt hættetrøjerne og huer markeret med gruperingens tydelige initialer. Samtidig fremvises flere tatoveringer med gruppens initialer, der sidder i både ansigt og på siden af hovedet. Under trøjer og jakker buler skudsikre veste.

Samlet set et opsigtsvækkende billede. Og der går kun knap ti minutter, inden en politipatrulje ankommer og tjekker gruppens medlemmer.

Involveret i bandekonflikt
Det er tydeligt, at politiet har fokus på grupperingen. Kilder med indsigt i miljøet fortæller, hvordan Blågårds Plads-folkene og deres støtter er involveret i en længerevarende konflikt med Værebro-grupperingen fra Bagsværd, der har kostet flere menneskeliv samt alvorligt kvæstede.

Læs her:

Se også: Derfor blev Jonathan dræbt og her: Se også: Værebro-folk: 'Jonathan var ikke med i bande'

– Jeg kan godt bekræfte, at vi er i konflikt med dem fra Værebro, siger LTF-lederen til Ekstra Bladet.

Læs her: Fire anholdt i drabssag og her: Løsladt i sag om bandedrab

Yderligere ønsker han ikke at uddybe konfliktbilledet. Heller ikke, hvad, konflikten oprindeligt bunder i.

– Men vi har dannet BGP Familia, for at manifestere et broderskab mellem os fra Blågårds Plads og vores brødre andre steder i og omkring København, siger lederen.

Ud over Blågårds Plads tæller grupperingen også folk fra Tingbjerg, Kokkedal og Skovlunde. Det fremgår af trøjerne, der med skrift indikerer de forskellige medlemmers tilhørsforhold til grupperingen.

– Vi har folk fra hele København, tilføjer han.

I går beskrev Ekstra Bladet, hvordan kilder med indsigt i miljøet, vurderede gruppen til at tælle 20-25 medlemmer.

– Det passer ikke. Jeg vil ikke komme ind på hvor mange, vi er, men vi er langt flere. Og vi er klar, siger lederen.

Læs mere om bandernes København i dagens udgave af Ekstra Bladet.

1 af 2 Ifølge politiet var 54 personer med tilknytning til grupperingen til stede foran Forum på Frederiksberg i aftes. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 2 Den store gruppe folk lagde via deres påklædning ikke skjul på tilhørsforhold. Billederne er fra i aftes, hvor 54 medlemmer var samlet foran Forum på Frederiksberg. (Foto: Jakob Jørgensen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere