Algeriet: Finkæmmer ørkenen for forsvundne gidsler

Algeriske soldater har påbegyndt en massiv eftersøgningsaktion for at finde de gidsler, som har været savnet siden terrorangrebet på In Aménas-gasanlægget

Der er stadig intet nyt om de mange gidsler, som har været meldt savnet siden terrorangrebet In Aménas-gasanlægget i Algeriet.

Det drejer sig bl.a. om fem nordmænd, som arbejdede på anlægget for Statoil. Desuden er bl.a. to amerikanere, 10 japanere og fire briter meldt savnet.

Der er ikke kommet nye oplysninger om deres skæbne, men Statoil-chef Helge Lund sagde på et pressemøde søndag aften, at der bliver ledt massivt efter dem.

- Der bliver ledt i hele den omkringliggende ørken, sagde han.

Læs også:

Se også: Seks gidseltagere meldes anholdt i Algeriet

Algeriske soldater leder bl.a. på alle hospitaler og lægehuse i et enormt område.

Terrorangrebet startede onsdag, da bevæbnede mænd kaprede to busser med ansatte, som var ved at blive fragtet på arbejde. Her blev to civile dræbt.

Lørdag angreb den algeriske hær anlægget, og efterfølgende blev det samlede dødstal opgjort til 23 civile og 32 terrorister. Derudover er fem terrorister blevet fanget i live, og tre menes at være på fri fod.

De algeriske myndigheder oplyser, at 792 gidsler blev befriet under aktionen lørdag.