Tiltalt i Anders-drabet: Turde ikke sige fra

Drabstiltalte Thorsten Grønlund Thomsen sagde, ifølge medtiltalt, at Anders Mark Hansens ikke ville komme til at gå levende fra skoven

Anders Mark Hansen blev dræbt på Stevns sidste år. To er tiltalt for drabet. Fotos: Private
Anders Mark Hansen blev dræbt på Stevns sidste år. To er tiltalt for drabet. Fotos: Private

RETTEN I ROSKILDE (ekstrabladet.dk): Rystende af skræk og uden at gribe ind sad den nu 28-årige tiltalte Ronni Lauenborg Elg i sagen om drabet på 22-årige Anders Mark Hansen i sin bil og overværede afstraffelsen og henrettelsen af den unge mand, der blev fundet på en skovvej i Fællesskoven nær Rødvig på Stevns den 3. marts.

Ifølge Ronni Lauenborg Elg gik Thorsten Grønlund Thomsen amok i en blodrus.

I hvert fald hvis man skal tro hans forklaring under grundlovsforhøret sidste år, som netop er blevet læst op i Retten i Roskilde, hvor han sammen med Thorsten Grønlund Thomsen står tiltalt for manddrab. Her har retten i dag ophævet navneforbuddet over de to tiltalte.

Læs også:

Se også: Retssag: Viste videofilm af den myrdede Anders

Den 28-årige Ronni Lauenborg Elg havde forklaret, at han var en kylling og ikke turde sige fra, da den medtiltalte Thorsten Grønlund Thomsen ifølge Ronni Lauenborg Elgs forklaring under grundlovsforhøret sidste år sparkede, slog og henrettede Anders Mark Hansen. Den 22-årige blev slået, trukket rundt på jorden skåret i ansigtet, truet og fik spændt armene om på ryggen med tykke strips og bundet stramt om halsen med et bælte og hængt stramt op på anhængerkrogen på sin bil, så hovedet var løftet.

Tudede og låste bildøren
Det er Ronni Lauenborg Elg egen forklaring, at han så det meste af drabet på Anders, men ikke vidste sine levende råd og ikke turde gribe ind, fordi han var bange for Thorsten Grønlund Thomsen.

Da han spurgte Thorsten Grønlund Thomsen, da de kørte fra skoven, om han havde slået Anders ihjel, svarede denne, ifølge Ronni Lauenborg Elg forklaring under grundlovsforhøret, som er blevet dokumenteret i retten i dag, at han i hvert fald ikke ville komme til at gå levende derfra.

Læs også:

Se også: Mekanikerdrab: Jagtede spor i hus og på kirkegård

Og det er politiets opfattelse, at Ronni Lauenborg Elg taler sandt.

Grædende sad den store mand, der er far til to små børn, uddannet tømrer og med fast arbejde gennem de seneste 4 år og vidste ikke, hvad han skulle gøre, mens Anders Mark Hansen blev gjort tavs, har den 28-årige forklaret under grundlovsforhøret sidste år.

- Jeg tudede og låste døren til min bil, men turde heller ikke køre derfra, har han forklaret.

Kendte ikke Anders
Den 28-årige forklarede i retten i dag, at han kun kendte Thorsten Grønlund Thomsen som en bekendt og kun havde set ham 8 gange og handlet nødder hos ham, da Thorsten Grønlund Thomsen havde spurgt Ronni Lauenborg Elg, om han ville være chauffør for ham, fordi, han havde noget, han skulle ordne.

Ronni Lauenborg Elg vidste ikke, hvad det var, men ville gerne hjælpe.

Ronni Lauenborg Elg havde hentet medtiltalte Thorsten Grønlund Thomsen den 2. marts sidste år på den psykiatriske afdeling Fjorden, hvor Thomsen var indlagt, og de var kørt på McDonalds og derefter hjem til Thorsten Grønlund Thomsen, som havde hentet en rygsæk, og at de derefter var kørt af sted.

Tiltalte forklarede, at han ikke kendte Anders Mark Hansen, og at han aldrig havde set ham. Politiets undersøgelser viser, at der aldrig har været telefonkontakt mellem de to.

- Indtil den dag fungerede mit liv perfekt, sagde den 28-årige i retten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere