Hashcafé-ejer: Jeg vil anmelde betjenten

Ejeren af den københavnske hashcafé Smokenhagen, Khodr 'Cutter' Mehri, vil ikke finde sig i at have fået sprøjtet peberspray i øjnene af en betjent

Efter et besøg fra politiet, der endte med at Khodr ' Cutter' mehri fik peberspray i øjnene, vil han nu anmlede betjenten, der gjorde det. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Efter et besøg fra politiet, der endte med at Khodr ' Cutter' mehri fik peberspray i øjnene, vil han nu anmlede betjenten, der gjorde det. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

- Hvad fanden bilder han sig ind. Jeg ved da godt, at det er forbudt at ryge hash. Men det er også forbudt at sprøjte løs med peberspray, siger Khodr 'Cutter' Mehri til ekstrabladet.dk.

Han er ejer af Smokenhagen - en hashcafé, der ligger på Lavendelstræde i det indre København, og han er rasende, efter han I aftes fik uanmeldt besøg af politiet, der ville ransage stedet for narkotika.

Khodr 'Cutter' Mehri nægtede dem adgang, og det resulterede i en smadret glasdør og peberspray i øjnene.

Læs også:

112 - 9. jan. 2013 - kl. 12:05 TV: Her rydder politiet omstridt hash-café

I følge politiet advarede de ham ved at sige, han skulle åbne op og fjerne sig, men det er han ikke enig i.

- De har ikke sagt, at jeg skal fjerne mig, og de har ikke ret til at sprøjte mig til med peberspray. Hvorfor føler han behov for at gøre det, hvad er der så farligt ved, at der lugter af hash? De kan da ikke bare ødelægge en dør, når de kan ringe til en låsesmed, siger han.

Læs også:

Se også: Den sidste ryger: Landets mest omtalte hash-café lukker

Khodr Mehri føler sig så forulempet, at han vil gå videre med sagen.

- Nu vil jeg anmelde den betjent og gå hele vejen. Jeg vil finde mine rettigheder og 100 pct kæmpe for, at den betjent får en advarsel eller reprimande, siger han.

I følge politiet var der dog intet galt i deres fremgangsmåde.

- Der er magtanvendelsesregler, hvis han passivt forhindrer dem i at komme ind. Først taler de med ham, så må de fysisk fjerne ham. Og hvis heller ikke det virker, må de bruge peberspray, som de så gør, siger Kaj Lykke Majlund, der er leder af Station City under Københavns Politi til ekstrabladet.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen