Sindssygt farligt: Stjålne bomber efterladt i sø

Næsten det værste, man kan gøre, siger politiet

512 luftbomber blev stjålet i lørdags. Nu er en del af dem fundet i en sø i Nakskov. Foto: Politiet
512 luftbomber blev stjålet i lørdags. Nu er en del af dem fundet i en sø i Nakskov. Foto: Politiet

Et par kasser med krysantemumbomber er blevet fundet i en sø på Helgenæsvej i Nakskov, efter politiet fik et tip fra en borger omkring middagstid.

- Det er identificeret og genkendt som noget af det stjålne. Vi har ikke fået det talt op endnu, men ammunitionsrydderne har nu bragt det til København, fortæller vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til ekstrabladet.dk.

Der er tale om nogle af de største, men ikke de allerstørste og farligste bomber, der altså stadig er i omløb, efter ukendte tyve stjal 512 luftbomber fra en fyrværkerifabrik på Lolland.

Politiet har ikke fået anmeldelser i løbet af natten eller formiddagen om ekstraordinære store brag på Lolland, der indikerer, at bomberne er blevet fyret af.

- Lad os håbe, at man har besindet sig og lader det være, siger vagtchefen.

Læs også:

Se også: 512 livsfarlige luftbomber stjålet

Tidligere er en tredjedel af bomberne blevet fundet i en lade på Lolland. Det blev afhentet af fyrværkeren, som fik stjålet bomberne. Men det kan ikke lade sig gøre med de kasser, der blev fundet i Teglværkssøen. De er nemlig blevet våde og skal spænges under sikre forhold.

- Det bliver ustabilt ad pommern til, når det kommer i kontakt med vand. Det er næsten det værste at gøre at putte det ned i søen, siger vagtchef Stefan Jensen.

Politiet er ikke umiddelbart kommet nærmere gerningsmændene til tyveriet.

Læs også:

Related content

Københavns Vestegns Politi fandt tidligere tirsdag to store krysantemumbomber ved et elskab på Harmonivej i Herlev ved København. Det er dog blevet fastslået, at de ikke hidrører fra tyveriet af luftbomberne på Lolland. De er nu blevet sprængt.