Hospital om sindssyg morders flugt: Ikke heldigt

Psykiatrisk Hospital i Risskov vil dog ikke ændre i procedurerne for drabsdømtes mulighed for gåture

Dannie Sejberg Meldgaard gik tur med to kvindelige plejere på Psykiatrisk Hospitals område, da han flygtede fredag formiddag. (Politifoto)
Dannie Sejberg Meldgaard gik tur med to kvindelige plejere på Psykiatrisk Hospitals område, da han flygtede fredag formiddag. (Politifoto)

Da den 20-årige Dannie Sejberg Meldgaard gik tur med to kvindelige plejere fredag formiddag på Psykiatrisk Hospitals område i Risskov var det langt fra første gang, at han fik frisk luft i friheden efter sin behandlingsdom for små to måneder siden.

Oversygeplejerske på den retspsykiatriske afdeling bekræfter, at udgangen er sket flere gange.

- Han har været på vores afdeling i et stykke tid og har været ude at gå tur flere gange uden problemer. Han har klaret det fint og holdt de aftaler, der er indgået, siger oversygeplejerske Mette Krøyer til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Sindssyg morder flygtet
Se også: Dømt for drab på sin ven
Se også: - Jeg myrdede ham mens han sov

Oversygeplejersken understreger, at det er hospitalets opgave at resocialisere patienterne.

- Når de kommer ud sker det kun efter nøje vurderinger, men det er meningen at de skal kunne færdes udenfor. Men når man har med mennesker at gøre, sker sådan noget. Det er ikke til at forudse, siger Mette Krøyer.

Men er det ikke krænkende for retsfølelsen, at en drabsmand allerede er på ledsaget tur et par måneder efter dommen?

- Jeg kan godt forstå, at man kan føle sin retsfølelse krænket, men det er hensigten, at patienterne skal ud, siger Mette Krøyer, som ikke vil ændre i procedurerne.

- Vi vil fortsætte med at vurdere patienterne, men jeg vil da godt sige, at vi da heller ikke synes, forløbet er heldigt.

Den 20-årige Dannie Sejberg Meldgaard afsoner en behandlingsdom for drabet på den 25-årige Danny Johnny Stendahl.

Danny Johnny Stendahl blev dræbt med kniv den 24. oktober 2011 i Auning på Djursland. Efterfølgende satte Dannie Sejberg Meldgaard ild til den dræbtes hus og smed liget i en sø nær Mejlby.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen