22-årig mand voldtaget i Ørstedsparken

Manden søgte halvafklædt hjælp i en 7-Eleven. Politiet leder efter gerningsmand med Muhammed-tatovering

Manden blev ifølge sin forklaring voldtaget i Ørstedsparken i København omkring klokken halv fem. (Foto: Google Maps)
Manden blev ifølge sin forklaring voldtaget i Ørstedsparken i København omkring klokken halv fem. (Foto: Google Maps)

En gåtur med to mænd i Ørstedsparken i København endte i voldtægt for en 22-årig mand tidligt torsdag morgen.

- Han går en tur i Ørstedsparken og det er med det formål at finde nogle mænd, han kan dyrke sex med. Han møder så de her to mænd, den ene fatter han sympati for, mens han ikke rigtig kan lide den anden. De går så og snakker lidt, siger central efterforskningsleder Dannie Rise fra Københavns Politi.

De to mænd, som står bag er ifølge politiet begge mellemøstlige af udseende, den ene 190 centimeter høj og den anden mellem 165 og 170 centimeter. Den ene taler engelsk og den anden dansk med accent.

- Den ene af gerningsmændene har desuden en tatovering på højre underarm, hvor der står Muhammed. Det kan selvfølgelig være en fake tatovering, men vi regner med med, at det er mandens navn, han har tatoveret. Nu er Muhammed jo et meget almindelige navn, men der er nok ikke så mange med sådan en tatovering, siger efterforskningslederen til ekstrabladet.dk.

Voldtaget i busk
Overgrebet sker ifølge politiets oplysninger, da den 22-årige har gået og talt med de to mænd i et stykke tid, men beslutter, at han alligevel ikke har lyst til sex med nogen af dem.

- Han bliver rykket ind i en busk, og så tager den ene fat om ham og tager ham i et halsgreb, mens den anden tager bukserne af ham, siger Dannie Rise til ekstrabladet.dk.

Den 22 årige bliver presset ned imod jorden, og den ene af mændene går ud og holder vagt.

- Den lille af dem, ham med Muhammed-tatoveringen, gennemfører så et analt samleje, det vi kalder anden kønslig omgang, med manden, siger central efterforskningsleder Dannie Rise til ekstrabladet.dk.

Efter voldtægten beordrede gerningsmændene offeret til at blive liggende på jorden, mens de flygtede ud af parken i retning mod Nørre Farimagsgade.

- Han er skræmt, så han gør ikke modstand, fortæller efterforskningslederen.

Søger hjælp i 7-Eleven
Da gerningsmændene var forsvundet, opsøgte den 22-årige hjælp i nærheden af Ørstedsparken.

- Halvafklædt søger han over i en 7-Eleven, hvor vi bliver tilkaldt, oplyser Dannie Rise.

Voldtægten fandt sted omkring klokken halv fem. Den 22-årige er til retsmedicinsk undersøgelse og politiet er i gang med hundepatrulje i gang med at gennemsøge Ørstedsparken for beviser.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere