Terrorsagen: Sigtet erkender medvirken

De tre terror-mistænkte blev ved et grundlovsforhør i dag varetægtsfængslet for fire uger

Sigtelsen mod de tre sigtede i terrorsagen går på ulovlig besiddelse af våben, erfarer ekstrabladet.dk.

De tre personer, som er mistænkt af PET for at forberede en terrorhandling, er den jordanske statsborger MMS på 22 år, 23-årige CO, der er tyrkisk statsborger, og den danske statsborger RHR på 21 år.

Mens både MMS og CO er bosiddende i Danmark, bor RHR i Egypten.

Nægter sig skyldige
Trioen blev i dag fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret.

Det timelange forhør endte med, at de tre mænd alle blev varetægtsfængslet i 4 uger.

CO og RHP nægter sig skyldige, mens jordanske MSM erkender medvirken.

Læs også:

Se også: Terrorsagen: Alle tre er nu varetægtsfængslet

Isolerede sig
Ekstra Bladet talte i går med en person, der kender den 23-årige CO, og som bor i samme kvarter på Amager som den 23-årige sigtede mand.

Ifølge vennen har CO ændret sig igennem de seneste par år.

- Han var helt almindelig, da vi var små, hvor vi legede meget sammen, men da han blev ældre, begyndte han at skifte adfærd. Han isolerede sig på sit værelse, hvor han sad foran sin computer, fortæller barndomsvennen, som ønsker at være anonym, til Ekstra Bladet i går.

Læs også:

Se også: Ekspert: PET skulle handle hurtigt

Våbnenes vej
Ifølge politiets efterforskning var det den 22-årige MMS, der ved 17-tiden traf aftale med en ukendt person om køb af riflerne. Nogle timer senere, kl. 20.30, skal CO være ankommet til stedet og have opbevaret våbnene i sin bil, indtil fredag 27. april hvor han mødtes med RHR og overdrog stormriflerne til denne.

Det var her, PET skred ind og anholdte de to.

Den sidste mand i trioen blev anholdt på sin bopæl i Melissehaven i Herlev.

Den ukendte mand, som har leveret våbnene, to styks AK 47 rifler, er endnu på fri fod.

Læs også :

Se også: PET anholder tre for terrorplaner

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere