Brand hærger i Bazar Vest: Mand savnes

En brand startede i morges i Bazar Vests nye bygninger

(Foto: Claus Bonnerup)
(Foto: Claus Bonnerup)

Politiet modtog klokken 5 i morges en anmeldelse om, at der var brand i et forretningslokale i den nye del af bygningen i shoppingmekkaet Bazar Vest i Brabrand i Aarhus.

- Der er nogen, der er rendt ud derfra, men vi ved endnu ikke, om alle er kommet ud, siger efterforskningsleder ved Østjyllands Politi Claus Danø.

- Vi savner en mand, siger Claus Danø og foræller, at der på nuværende tidspunkt er for varmt til at gå ind i bygningen, men de forventer at kunne komme ind inden middag.

Manden var ansat i et bageri på stedet.

- Der er ikke nogen, som er blevet kørt på skadestuen.

Der er afspærret i området nu, hvor branden er ved at blive slukket.

- Lige nu er vi i gang med at skabe et overblik og afhøre folk, siger Claus Danø, som fortæller, at branden er under kontrol.

Politet ved endnu ikke, hvordan branden er opstået.

-Vi ved ikke, om det er en påsat brand eller en ulykke.

Ingen panik
Solveig, som er nabo til bazaren fortæller, at hun så branden fra sin altan.

Lige nu beskriver hun stemningen på stedet som meget afdæmpet.

- Folk står stille og roligt på stedet, mens de kigger og snakker med hinanden. Der er ingen panik herude, siger Solveig.

Den gamle del af Bazar Vest har stadig åbent, man kan dog ikke parkere der.

Artiklen opdateres..

1 af 4 Solveig er nabo til bazaren (Foto: Claus Bonnerup)
2 af 4 (Foto: Læserfoto)
3 af 4 (Foto: Læserfoto)
4 af 4 (Foto: Claus Bonnerup)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere