Falsk voldtægtssag: Drenge råbte 'møgluder' i retten

Midt under retssagen: Den 18-årige pige, der er tiltalt for falsk at anklage tre drenge for gruppevoldtægt, blev svinet til af de frifundne drenge

De tre frifundne drenge var selv tilstede i retten i dag, da sagen om falsk anmeldelse blev indledt mod den 18-årige pige.
De tre frifundne drenge var selv tilstede i retten i dag, da sagen om falsk anmeldelse blev indledt mod den 18-årige pige.

Sagen om den tiltalte 18-årige pige, der i dag sidder på anklagebænken for falsk voldtægtsanmeldelse mod tre drenge, tog her til formiddag en dramatisk drejning. Midt under selve retssagen, hvor den nu 18-årige skal forklare sig om, hvorfor hun i første omgang indgav falsk anmeldelse, dernæst indrømmede det var løgn og nu igen hævder at voldtægten var reel, blev hun pludselig svinet til.

De tre drenge var selv mødt op til retssagens start i morges for at følge sagen på tætteste hold. Denne gang dog fra tilhørerrækkerne.

Læs også: Pige nægter løgn om gruppevoldtægt

'Møgluder'
Men efter retsmødet havde været i gang en times tid, rejste en større gruppe drenge sig pludselig op på tilhørerbænkene for at forlade retssalen. Men før de nåede så langt fik de sendt adskillige ukvemsord efter den 18-årige.

- Møgluder, råbte ifølge jv.dk en af drengene.

- Fucking død, lød det fra en af de andre drenge, før de smækkede døren efter sig.

De ubehagelige udbrud medførte, at den 18-årige pige begyndte at græde, og dommeren sørgede for at politiet blev tilkaldt.

Læs også: Voldtægtsdømte frifundet

Bevogtning foran retten
Ifølge vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi fik man stoppet tre af drengene i en bil foran retten, mens resten af gruppen forsvandt i flere retninger, da de så patruljevognen.

- De er blevet bedt om at holde sig væk fra retten, fordi de skabte utryghed derinde, efter de råbte flere ukvemsord, bekræfter vagtchefen overfor ekstrabladet.dk.

Politiet vil nu bevogte retssalen resten af dagen for at forhindre lignende episoder.

Jv.dk skriver, at pigens forsvarer Mogens Juhl overfor dommeren godtgjorde, at der var tale om dødstrusler, men det afviste dommeren i første omgang, fordi det ikke var tydeligt, hvad de råbte.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere