Mand tilstår at have kastet pistol fra sig

En 32-årig mand fra Haarby på Fyn skal i grundlovsforhør for at have haft pistol med på køretur.

Efter fundet af en pistol i en grøftekant har en 32-årig mand nu tilstået, at han var den, der kastede våbnet fra sig.

Det var fredag, at en fynsk politipatrulje bemærkede, at der blev kastet en genstand ud af en bil nær Aarup.

I bilen sad flere kendte kriminelle, men en ransagning afslørede ikke umiddelbart noget kriminelt. Så derfor fik mændene lov at køre videre.

- Men patruljen vendte tilbage og fandt så den pistol, der var kastet ud af vinduet. De havde også rimelig godt tjek på, hvorfra i bilen, den var kastet ud, fortæller vagtchef Kim Munksgaard.

Derfor blev lørdag brugt til gå mændene i bilen mere på klingen, og lige over middag valgte den 32-årige så at tilstå, at det var ham, der havde smidt pistolen fra sig.

Han fremstilles søndag i grundlovsforhør.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere