Dansk piratgidsel: - Jeg tænkte på mit liv

Det løsladte danske gidsel, Poul Thisted, fortæller nu historien om sit livs mareridt, da pirater holdt ham fanget i tre måneder

Poul Hagen Thisted husker oplevelsen som sit livs mareridt. (Foto: TV 2)
Poul Hagen Thisted husker oplevelsen som sit livs mareridt. (Foto: TV 2)

Tusinder af tanker for igennem hovedet på den 60-årige danske nødhjælpsarbejder, Poul Thisted, da han sammen med en amerikansk kollega blev taget som gidsel af somaliske pirater den 25. oktober sidste år.

Under det tre måneder lange fangenskab blev de udsat for trusler og fingerede henrettelser, hvor Poul Thisted troede, han skulle dø.

Læs også:

Se også: Pirater vil hævne redningsaktion af dansker

- I de sekunder tænker jeg selvfølgelig på min familie. Jeg tænker på mit liv og er på mange måder godt tilfreds, fortæller Poul Thisted om øjeblikket, da en af gidseltagerne rettede en pistol mod ham, trykkede på aftrækkeren - og det sagde 'klik'.

Ville overbevise piraterne
Det fremgår af et tv-program, som TV 2 sender på søndag.

Her har Poul Thisted valgt at stå frem og fortælle om de 92 dage, han og den 32-årige amerikanske kvinde, Jessica Buchanan, var i piraternes varetægt.

Læs også:

Se også: Danskeres gidseltagere kan slippe fri

De blev holdt fanget under åben himmel og havde kun sparsom adgang til mad og vand, fortæller han.

Han fortæller også, hvordan han forgæves prøvede at overbevise piraterne om, at de skulle opgive deres forehavende, fordi de aldrig ville få udbetalt de løsepenge, de forestillede sig.

Team Six gik til angreb
Poul Thisted og Jessica Buchanan blev befriet 24. januar ved en højdramatisk militær operation, da elitesoldaterne fra amerikanske Navy Seals Team Six under en natlig operation satte det sprang ud i faldskærm og angreb piraternes tilholdssted.

Læs også:

Se også: Gidselaktion: Seal Team Six brugte faldskærm

Angrebet, der blev gennemført med seks helikoptere, endte i en regulær ildkamp, der kostede ni pirater livet og sårede fem andre.

Gidslerne kom ikke noget til under aktionen, der blev sat i værk, da piraterne forlangte en udleveringssum på op mod 65 millioner kroner.

Amerikaner takker soldaterne
Det amerikanske gidsel har udsendt en kort besked efter frigivelsen.

- Jeg er overvældet og virkelig taknemmelig for de bønner og den støtte, min familie og jeg har modtaget fra mennesker over hele kloden.

- Jeg er ydmyg over for den dedikation præsident Obama og dem i den amerikanske regering, der planlagde og gennemførte min redning, har vist. For tapperheden og heltemodet hos de soldater, der satte deres liv på spil for at gennemføre det.

Læs også:

Se også: Sikkerhedschef: Kidnapning kom som et chok

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere