Norge sender Breivik-beundrer ud af landet

En tysk kvinde kaldte sig Breiviks kæreste og forsøgte at komme ind i Oslo Byret under terrorsagen

Myndighederne i Norge har udvist en tysk Breivik-beundrer, som forsøgte at komme ind i Oslo Byret under afhøringerne af massemorderen Anders Behring Breivik. (Foto: AP)
Myndighederne i Norge har udvist en tysk Breivik-beundrer, som forsøgte at komme ind i Oslo Byret under afhøringerne af massemorderen Anders Behring Breivik. (Foto: AP)

Myndighederne i Norge har udvist en tysk Breivik-beundrer, som forsøgte at komme ind i Oslo Byret under afhøringerne af massemorderen Anders Behring Breivik. Det skriver det norske medie VG.

- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en bortvisningsvedtagelse fra politidistriktet i Oslo. Vi hjalp med at bestille en rejse til den tysk kvinde den 17. april klokken 11.20, siger politiadvokat Rolf Odner fra politiets udlændingeenhed.

Læs også:

Se også: Breivik nægter at svare på spørgsmål om Knights Templar

Unni Grøndahl, som er informationschef i Oslo politidistrikt, siger, at kvinden ulovligt forsøgte at komme ind i byretten i Oslo mandag.

Kvinden har flere gange været straffet for at forstyrre den offentlige orden i sit hjemland. I Oslo skal hun have hævdet, at hun var Breiviks kæreste - og som baggrundsbillede på sin telefon havde hun et billede af Behring Breivik.

Kvinden boede på et hotel i Oslo og havde planlagt at være i den norske hovedstad i 14 dage.

Læs også:

Se også: Breivik: Jeg beder om, at du lægger mindre vægt på latterliggørelse

Onsdag var tredje dag i straffesagen mod den terrortiltalte Anders Behring Breivik, som sidste sommer detonerede en gødningsbombe i Oslo og gennemførte en skudmassakre på Utøya.

Anklageren Inga Bejer Engh skruede fra morgenstunden bissen på. Hun trængte Breivik i defensiven med en endeløs række af spørgsmål om det påståede terrornetværk "Knights Templar", som den 33-årige drabsmand hævder at tilhøre.

Torsdag fortsætter afhøringen af den terror- og drabstiltalte Breivik. De to statsadvokater - som er anklagere på straffesagen mod Breivik - stiller spørgsmål til Breivik om perioden fra 2006 og frem til terrorangrebet 22. juli sidste år.

Læs også:

(Foto: Ritzau TV/AP) 112 - 18. apr. 2012 - kl. 09:52 TV: Breivik lavede igen knytnævehilsen

Derudover regner anklagerne også med at udspørge Breivik om den første del af terrorangrebet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere